Sanshin Sushi

Sushi kursus

Lær at lave sushi

Det første skridt ind i en verden af elegant kogekunst

Sanshin Sushi tilbyder kurser til par, grupper og virksomheder – ja, til alle, der ønsker at lære mere om sushi. På vores kursus giver køkkenchef Jesper Mikkelsen sammen med en af vores dygtige kokke en indføring i en spændende verden, hvor kogekunst og æstetik går op i en højere enhed. Og de gør det, så alle kan være med.

Under kurset – der kan foregå på dansk eller engelsk efter ønske – gennemgår vi følgende:

Ris – man bruger særlige ris til sushi, og vi lærer jer, hvordan de skal vaskes, koges og håndteres, så de bliver præcis som I kender dem fra restauranten.

Grønsager – det er slet ikke så svært at snitte grønsagerne så fint som en professionel sushi-kok. På kurset lærer vi jer hemmeligheden.

Fisk – hvordan skærer man fisken ud, og hvad kræver det for en fisk at være god nok til at blive brugt som sushi? 

Undervejs laver vi sushi, som I selv kan spise. Vi lærer jer at lave basale maki og nigiri, så I får en fornemmelse for det at lave sushi. Dermed får I også et glimrende udgangspunkt for at eksperimentere og udvikle jer hjemme, efter kurset.

Ud over at lære at lave selve sushien fortæller Jesper Mikkelsen også om historien, baggrunden og hele filosofien bag sushi-køkkenet. Og når den sidste sushi er lavet, spiser vi sammen. Her vil det være muligt at bestille øl, vin eller vand efter ønske – prisen er inkl. i kurset. Kurset varer 3-4 timer.

Få inspiration og lær at lave rigtig sushi. 

For yderligere information og tilmelding: Jesper Mikkelsen  jm@sanshin-saiko.com


 

 

 

 

image
image